Helena klarede kvote 2-prøven
HVORFOR SØGTE DU KVOTE 2? OG VEJEN DERTIL.
Drømmen var længe at læse jura, men grundet mit ikke tilstrækkelige gennemsnit fra HHX, gjorde jeg lige efter gymnasiet tiltag, der havde til formål at forbedre mine chancer for optag på jurastudiet. Jeg søgte job hos en række af de store advokatkontorer, og blev tilbudt en stilling som sekretærassistent hos Gorrissen federpsiel. Da dette ikke var nok til en studieplads på jurastudiet, valgte jeg at studere teologi, grundet mit ønske om, at opbygge akademiske erfaringer inden jeg søgte ind på jurastudiet igen.
HVORDAN FORBEREDTE DU DIG TIL OPTAGELSEN?
Jeg synes personligt, at optakten til optagelse via kvote 2 i 2020 samt 2021 var lidt noget rod. Kvote 2 var nu baseret på testresultater samt evnen til at formulere kvalificerede svar til en række spørgsmål på tid. Hidtil har kvote 2 primært bestået af en ansøgning. Denne nye optagelsesprocedure komplicerede min forberedelse til kvote 2. Jeg kunne nu ikke trække på bekendtes erfaringer og råd, da de jo havde udarbejdet ansøgninger, hvorimod jeg skulle tage en test.
Ydermere mærkede jeg et pres velviden om at utrolig mange søger ind på jurastudiet via kvote 2, men blot 10 procent bliver tilbudt en plads på KU. Med henblik på at forøge mine chancer bedst muligt ifm. Optag gennem kvote 2, købte jeg Aspiris kvote 2 undervisningsprogram.
Gennem 2,5 måned terpede jeg Aspiris undervisningsprogram et hav af gange. Derudover fandt jeg IQ-test samt matematikopgaver på nettet, som jeg gennemgik igen og igen. Denne forberedelse resulterede i et testresultat, som gjorde at jeg sammen med 236 andre gik videre til de skriftlige interviews. Interviewsne greb jeg an ved, at sætte mig grundigt ind i jurastudiets opbygning og fagbeskrivelser af alle fag. Derudover opstillede jeg omtrent 20 spørgsmål til mig selv i et word dokument, som jeg vurderede ville minde om de spørgsmål KU kunne finde på at stille mig til interviewet. Disse ca. 20 spørgsmål udarbejdede jeg svar til indenfor de kriterier som jeg ville støde på under interviewet.
MIT RÅD TIL KOMMENDE KVOTE 2 ANSØGERE:
Mit råd til kommende kvote 2 ansøgere, især jer, som ønsker optag på de eftertragtet uddannelser: dediker forberedelsesprocessens tid og benyt dig af et kvote 2 undervisningsprogram (f.eks. Aspiri).
Jeg var til en start i tvivl om Apiris program var udgifterne værd, men nu er jeg ikke i tvivl om, at det var Apiris program samt min dedikation og flid, som fik mig ind på det studie, som jeg så længe havde drømt om, at blive optaget på.
Københavns universitet modtog 173 kvote 2 ansøgere til jurastudiet, hvoraf omtrent 84 af de 1736 fik tilbudt en kvote 2 plads. Disse tal alene indikerer hvor mange der er om buddet på de eftertragtet uddannelser, og ikke mindst tydeliggøre det, at optag via kvote 2 kræver tid og flid en masse.