Kvote 2
Syddansk Universitet (SDU)

 

Hvis du har besluttet dig for at søge ind på SDU, men er i tvivl om, hvorvidt du har karaktergennemsnittet til at komme ind på kvote 1, kan det være en god ide at søge kvote 2. Som en del af optagelsesprocessen skal du igennem en skriftlig uniTEST.

Ansøgning og tilmelding til uniTEST

Når du har besluttet dig for at søge kvote 2 på SDU skal du ansøge via Optagelse.dk før ansøgningsfristen d. 15 marts kl. 12. Efterfølgende er det vigtigt, at du aktivt tilmelder dig uniTEST inden d. 20. marts. Du vil modtage login fra skolen, når SDU har modtaget din ansøgning på optagelse.dk.

Hvad skal en Kvote 2 ansøgning indeholde?

  • Dit eksamensbevis eller seneste karakterbevis fra gymnasiet
  • Dokumentation, der viser, at du opfylder alle adgangskrav til uddannelsen, du søger
  • Anden relevant dokumentation (f.eks. hvis du tidligere har læst en videregående uddannelse)
     

Husk, at du via din kvote 2 ansøgning automatisk tages i betragtning til kvote 1.

Hvordan forbereder man
sig til uniTEST?

Hvis du klarer dig gennem prøven som en af de bedste, går du videre og inviteres til et interview. Testen er inddelt i 3 dele og indeholder 95 spørgsmål som du skal løse på 2,5 time.

Fokusområder til din opgavetræning:

  • Kritisk tænkning (evnen til at analysere data samt argumentere og træffe beslutninger på baggrund af de informationer der fremgår af opgaven).
  • Kvantitativ tænkning (løse opgaver indenfor kvantitative discipliner med tal, regneark, grafer, ligninger mm.).
  • Sproglig tænkning (analysere tekst samt konkludere på de sociale og kulturelle sammenhænge).

Husk at overveje, hvor din tid er bedst brugt. Hvis du altid har været god til matematik, kan det være en god idé at fokusere mere på andre emner i din forberedelse. Du kan med fordel rangere efter, hvilke du bør træne mest og herefter planlægge din træning. Hvis du har svært ved at planlægge din forberedelse, anbefaler vi, at du søger hjælp, så du er sikker på at blive klar.

Det praktiske

Du deltager i testen hjemmefra på din egen computer, og din besvarelse af testen bliver monitoreret af en online eksamensvagt. Du vil blive tildelt en specifik test-tid i perioden 5.-20. april. 

Du får en vejledning af SDU, som det er en god idé at læse igennem, før du gør noget andet. 

De fleste vil opleve stort tidspres under prøven, men hvis du bliver færdig før tid, anbefaler vi, at du retter dine svar igennem. Ved at udnytte alt tiden, øger du dine chancer for at bestå prøven som en af de bedste. Husk at du ikke får minus point for forkerte svar, så det er bedre at svare end at springe spørgsmålet over.

Har du grundet funktionsnedsættelse behov for særlige vilkår til optagelsesprøven, skal du dokumentere dette som en del af din ansøgning på Optagelse.dk.
Læs mere på universitets hjemmeside. 

Hvis du kommer videre fra uniTEST-prøven venter der på mange uddannelser nogle fagspecifikke interviews, som er forskellige afhængigt af, hvilken uddannelse du har søgt optagelse på. Det kan fx være deltagelse i et interview, ansøgningsproces, forelæsning eller, at du på anden vis bliver bedt om at vise din viden indenfor et specifikt fagområde, selve uddannelsen og/eller din motivation for at søge den

Er du i tvivl om, hvordan den fagspecifikke interview ser ud på den uddannelse, som du søger, er det en god idé at holde dig orienteret på SDUs hjemmeside.

Vigtige datoer
for SDU (For 2025-optaget)

Vi anbefaler, at du altid holder dig ajour på SDU´s hjemmeside for frister og datoer.

Dette kursus er vores store kvote 2-kursuspakke, som dækker alle dele af den skriftlige 2,5 timers uniTEST. Kurset vil gøre dig væsentlig bedre i stand til at løse de forskellige typer af spørgsmål i uniTEST-prøven. 

SDU-ansøgningsfrist for optagelse: 15. marts
Frist for tilmelding til uniTEST på SDU: 20. marts
Testen (SDU uniTEST) kan tages i følgende periode: 5-20. april
På mange uddannelser, inviteres til de bedste ansøgere til et interview: Ultimo maj-juni.

Prøv vores GRATIS mini-test og se hvor klar du er til Kvote 2

Københavns Universitet

KU

Test dig selv

Syddansk Universitet

SDU

Test dig selv

Aarhus Universitet

AU

Test dig selv