Hvis du har besluttet dig for at søge ind på AU, men er i tvivl om, hvorvidt du har karaktergennemsnittet til at komme ind på kvote 1, kan det være en god ide at søge kvote 2. Som en del af optagelsesprocessen skal du igennem en skriftlig uniTEST.
Når du har besluttet dig for at søge kvote 2 på AU skal du ansøge via Optagelse.dk før ansøgningsfristen d. 15 marts kl. 12. Efterfølgende er det vigtigt, at du aktivt tilmelder dig uniTEST inden d. 4. april. Du vil modtage en e-mail fra skolen med login til mit.au.dk, og så er du klar.
Husk, at du via din kvote 2 ansøgning automatisk tages i betragtning til kvote 1.
Hvis du klarer dig gennem prøven som en af de bedste, går du videre og inviteres til et interview. Testen er inddelt i 3 dele og indeholder 95 spørgsmål som du skal løse på 2,5 time.
Fokusområder til din opgavetræning:
Kritisk tænkning (evnen til at analysere data samt argumentere og træffe beslutninger på baggrund af de informationer der fremgår af opgaven).
Kvantitativ tænkning (løse opgaver indenfor kvantitative discipliner med tal, regneark, grafer, ligninger mm.).
Sproglig tænkning (analysere tekst samt konkludere på de sociale og kulturelle sammenhænge).
Husk at overveje, hvor din tid er bedst brugt. Hvis du altid har været god til matematik, kan det være en god idé at fokusere mere på andre emner i din forberedelse. Du kan med fordel rangere efter, hvilke du bør træne mest og herefter planlægge din træning. Hvis du har svært ved at planlægge din forberedelse, anbefaler vi, at du søger hjælp, så du er sikker på at blive klar.
Prøven foregår ved fysisk fremmøde på AU og vil foregå mellem d. 27. april. Du ankommer kl. 9 og testen starter kl. 10. I uge 15 får du mere information omkring hvor på Aarhus Universitet, testen kommer til at foregå.
Hvis du også har søgt optagelse på SDU, skal du tage testen hjemmefra. Læs mere om dette i vores afsnit omkring uniTEST på SDU.
Du får en vejledning af AU, som det er en god idé at læse igennem, før du gør noget andet. Herefter kan du tilgå prøven via computerens skrivebord og fokusere på at klare dig så godt som muligt. Går der mod al forventning noget galt, kan du søge hjælp af hos it-support under hele prøven. Prøven slutter, når de 2,5 time er gået.
De fleste vil opleve stort tidspres under prøven, men hvis du bliver færdig før tid, anbefaler vi, at du retter dine svar igennem. Ved at udnytte alt tiden, øger du dine chancer for at bestå prøven som en af de bedste.
Har du grundet funktionsnedsættelse behov for særlige vilkår til optagelsesprøven, skal du dokumentere dette som en del af din ansøgning på Optagelse.dk.
Læs mere på universitets hjemmeside.
Hvis du har søgt en naturvidenskabelig uddannelse skal du deltage i et fagnært program efter din uniTEST. Dette kan du læse mere om under den uddannelse du har søgt på AUs hjemmeside.
Vi anbefaler, at du altid holder dig ajour på AU´s hjemmeside for frister og datoer.
Dette kursus er vores store kvote 2-kursuspakke, som dækker alle dele af den skriftlige 2,5 timers uniTEST. Kurset vil gøre dig væsentlig bedre i stand til at løse de forskellige typer af spørgsmål i uniTEST-prøven.
AU-ansøgningsfrist for optagelse: | 15. marts |
Tilmeldingsfrist til uniTEST: | 4. april |
Testen (AU-uniTEST) afholdes: | 27. april |
Svar på ansøgning: | 28. juli |