Forberedelse

 

Uanset om du skal skrive en motiveret ansøgning eller skal til en optagelsesprøve, er det vigtigt at gøre meget ud af forberedelsen.

Grundig forberedelse vil øge dine chancer for at blive valgt mellem de mange kvote 2-ansøgere og vil højst sandsynligt også give dig ro i maven.

Sådan kommer du i gang

Kender du optagelseskriterierne på det universitet, som du søger ind på?

Som det første bør du undersøge, om du skal skrive motiveret ansøgning, deltage i mundtligt interview, til skriftlig optagelsesprøve eller noget helt andet.

Kriterierne varierer fra universitet til universitet.

Om kvote 2 forberedelse

Hvis du har fuldstændig styr på prøveform, vigtige datoer og alt det praktiske, kan du nu målrette dit fokus. 

 

Optagelsesprøve - kvote 2-test

Begynd med at undersøge hvilke opgavekategorier, som du vil blive testet i.

Spørg nu dig selv:

   1. Hvor sikker føler jeg mig i de forskellige kategorier?
   2. Hvilke kategorier bør jeg fokusere mest på?
   3. Hvordan vil jeg forberede mig til den specifikke kategori?
   4. Hvor lang tid skal jeg bruge, og hvornår vil jeg gøre det?


Hvis du har svært ved at planlægge din forberedelse, anbefaler vi, at du søger hjælp/vejledning, så du er sikker på at blive klar.

 

Motiveret ansøgning

At skrive en motiveret ansøgning adskiller sig meget fra en optagelsesprøve, men ugerne op til deadline er mindst lige så vigtige.

Her er nogle gode råd: 

1. Formalia
Få styr på hvad uddannelsesstedet vægter højest i ansøgningen og hvilke formalia, som du skal overholde.

2. Studieordning

Før skriveprocessen bør du også sætte dig ind i studieordningen for uddannelsen, som du søger ind på. Det giver dig mulighed for at målrette din ansøgning og vise, at du ved, hvad der venter dig, og at det er det helt rigtige for dig.

3. Fremtidsmuligheder
Undersøg hvilke fremtidsmuligheder uddannelsen vil give dig, og hvad du vil bruge uddannelsen til. Det kan fx være et springbræt til en bestemt kandidatuddannelse eller et drømmejob. Det viser, at du har gjort dig overvejelser om dit uddannelsesvalg og din karriere. 

Det er desuden en rigtig god idé at tale med venner og/eller familie om din motiverede ansøgning både før, under og efter du har skrevet den. Du kan også søge hjælp hos en professionel konsulent, hvis der er noget i skriveprocessen, du synes, er særligt udfordrende f.eks. den røde tråd, gennemlæsning eller bare gode råd. Sørg dog for, at det er dig selv der skriver den og ikke konsulenten eller en AI. 

Få hjælp til optagelsesprøven

Hvis du skal til en kvote 2-test, så kan du overveje en af vores store kursuspakker målrettet optagelsen på det specifikke universitet, som du søger optagelse på. Aspiri tilbyder målrettede kursuspakker til kvote 2-prøven på Københavns Universitet samt uniTEST-prøven SDU og AU.

Kursuspakkerne er de mest omfattende på markedet og bliver opdateret hvert år med de nyeste spørgsmålstyper. Kurserne indeholder hver over 15 timers videoundervisning, +400 ægte træningsspørgsmål, samt muligheden for at få hurtigt svar på dine spørgsmål af en kvote 2-specialist.

Du kan købe kurserne her på kvote2.dk eller på aspiri.dk

Vælg din Kvote 2-kursuspakke her

Få hjælp til kvote 2-prøven på Københavns Universitet

Kom ind på

KU

Få hjælp til kvote 2-prøven på Syddansk Universitet (SDU)

Kom ind på

SDU

Få hjælp til kvote 2-prøven på Aarhus Universitet (AU)

Kom ind på

AU

Mental forberedelse

En optagelsesprøve er ikke kun en faglig udfordring, men også en mental udfordring.

Det kan for mange føles overvældende at skulle gøre sig tanker om fremtiden, da der jo med valget af uddannelse er tale om en af livets helt store beslutninger. Det er ikke unormalt at have "en knude i maven" op til ansøgningsfristen eller under optagelsesprøven. 

Du kender dig selv bedst og har måske erfaringer fra tidligere, som du kan bruge nu.

 

Det kan være en god idé at overveje følgende:

  • Hvordan forestiller jeg mig, at jeg vil håndtere kvote 2-optagelsen?
  • Hvordan har jeg reageret i lignende situationer før?
  • Hvad har jeg oplevet tidligere, som jeg kan bruge nu?
  • Hvad hjælper mig generelt, hvis jeg er under pres?
  • Hvem kan jeg tale med, hvis jeg får brug for at vende det, der er svært?

 

Ligesom ved den faglige forberedelse er det en god idé, at tale med venner/familie om eventuelle bekymringer op mod kvote 2-optagelsen. Hvis det er rigtig slemt, anbefaler vi, at du søger professionel hjælp eksempelvis hos en psykolog.